DDS Kerteminde - mål og visioner for 2019
Gruppens størrelse og omfang:
• Vi vil tilstræbe at have to gruppeledere og en bestyrelse, der fungerer godt og støtter spejderarbejdet og lederne.
• Vi vil tilbyde spejd for børn fra ca. 0. klasse, der er begyndt at interessere sig for udeliv.
• Vi vil ligge på omkring 50-60 spejdere fordelt fra mikro - mini – trop.
• Vi vil gerne beholde en aktiv stor-trop og klan.
• Vi vil gerne rumme krævende børn, hvis der er støtte med fra forældre/værger, og hvis det fungerer for gruppen og samspillet med øvrige spejdere.
• Vi tager gerne spejdere med fysiske og psykiske handikap MED støtte fra forældre/værger, hvis lederne vurderer, dette er påkrævet, og hvis det fungerer for gruppen og samspillet med øvrige spejdere.
Spejder arbejdet:
• Vi vil fedt udeliv.
• Vi vil skabe godt fællesskab for børn og voksne.
• Vi vil skabe gode oplevelser med og i naturen.
• Vi laver temadage, weekendture og mindre lejre for at give spejderne mulighed for en god oplevelse og fællesskab ud over de ugentlige spejdermøder.
• Vi vil lave søspejd i det omfang, det giver mening i de daglige møder. Det vil primært være ture med kano, tømmerflåder, små robåde og sub boards på fjorden.
• Vi vil lære børnene om medbestemmelse og ansvar.
”Spejderliv er udeliv. Vi forvandler afhængighed til selvstændighed; egoisme til ansvarlighed, i små grupper, hvor børn leder børn”
• ”Kammeratskab, Ansvar, Friluftsliv, Sjov og Udfordring” (KAFSU)
• Vi vil have børnene ud i naturen og væk fra skærmene.
• Vi forsøger at skabe en fælles bevidsthed om godt kammeratskab, rummelighed og mobbefri kultur.
• Vi forsøger at lære børnene fællesskab på tværs af aldersgrupper.
• Vi vil aktiviteter, der er præget af udvikling og ikke konkurrence.
• Vi vil sammensætte grene:
• ud fra, hvordan det giver mening og ikke ud fra alder
• samt antallet af voksne
• Vi vil gerne have en profil og et image, der passer tilovenstående.
Synlighed:
• Vi vil gerne være mere synlige og kendte i lokalområdet og generelt. Her skal der gøres noget ved:
• Skiltning ved vejen
• Sociale medier/hjemmeside platform
• Facebook: lukket gruppe for spejdere.
• Måske åben Facebook med link til hjemmesiden.
• Vi har en forventning om, at forældrene melder sig ind i vores Facebook-/messenger-gruppe og følger med her. Vi kan spare tid på kommunikation, hvis alle følger med; tid der så kan bruges på spejderarbejde.
• Vi vil fortsat opretholde en indbydende hjemmeside med generelog praktisk info. Den skal være en appetitvækker for nye /potentielle medlemmer og folk, der gerne vil i kontakt med os.
• Vi arbejder fortsat på at indføre ’forældrekaffe’-koncept – som afholdes af bestyrelsen/gruppeleder en gang om måneden. Detskal starte ca. et kvarter før mødestart til 15 min. efter møde slut. Vi vil tilstræbe, at der på sigt kan være én fra bestyrelsen til stede ’i køkkenet’ én torsdag om måneden, hvor de f.eks. kanhave kaffe på kanden, tage diverse snakke med forældre og børn, lave indmeldelser, uddele sedler og foretage lettere oprydning og rengøring undervejs. Ting der kan hjælpe lederne med at fokusere på spejderarbejdet.
• Vi vil forsøge at deltage i nogle lokale events for at skabe synlighed af gruppen.
Økonomi:
• Vi vil fortsat give spejdergruppen et løft økonomiske gennem uddeling af kirkeblade og salg af juletræer.
• Vi vil satse på at holde kontingent og turpriser på et niveau, alle kan være med på.
Brand for fremtiden:
• Vi arbejder med økologi og bæredygtig tankegang i gruppen for at vise spejdere, forældre og omverdenen - at vi vil tænke på og værne om natur, miljø og klima.
• Vi vil skabe et brand som øko-gruppe
- Vi vil fortrinsvis købe økologisk ind til møder og spejder weekender.
- Vi vil købe rengøringsmidler som er miljøstemplet og tænke på reducering af mikroplastik.
- Vi vil kildesortere affald.
- Vi vil forsøge at spare på energien og undersøge anskaffelse af et nyt varmesystem til hytten.
- Juletræer vil vi forsøge at købe økologiske eller sprøjtefri hos lokal forhandler.
• Vi vil gerne være rummelige over for alle, i det omfang det er muligt.
Visioner for hvordan vi når i mål:
• Hvordan klæder vi evt. nye voksne/ledere på?
• Der skal tilbydes weekendkursus, hvis der er økonomi til det, og gerne udvikles et ’intro-forløb’ uden for spejdermøderne til (nye) voksne hjælpere. Det kan være x-antal aftener og/eller weekend-dage. Intro-forløb skal være både ’lav-praktisk’ med rundvisning på matriklen (hvad findes hvor) samt indeholde deciderende spejderværktøjer og oplæring i disse.
• Vi vil lave fede spejder aktiviteter for spejderne gennem et nyopsat mærkesystem. Vi til tage specialmærker og bruge medbestemmelse for spejderne, mens vi skeler til, hvad der er af trends i friluftslivs og spejderverdenen.
• Til hjemmesiden og en trykt folder skal der udarbejdes generel info for (nye) forældre, med info om hvad spejd er:
• Hvad betyder ordene?
• Har man løbetøj på til et spejderløb?
• Praktiske ting om spejd, møder, påklædning mm.
• Vi vil forsøge at lave udvalg af forældre tilknyttet gruppen for at hjælpe med diverse aktiviteter som, juletræssalg, arbejdsdag, forældre-ressourcebank, ture- og lejrhjælpere.
• Vi vil gerne oprette en ”støtteforening” af interesserede tidligere forældre, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse for gruppen. Tanken er at de kan give en hånd i gruppen, ad hoc, uden at det skal være i noget fast system.
• Vi vil være åbne for omverdenen og lydhøre over for nye forslag og ideer.
Gruppeleder, Mia Rafn HansenFormand, Tine Noto